Er eksekvering let i din virksomhed?

Vi kender det godt – når vi tænker på kollegerne i virksomheden – nogen får altid tingene gjort, og andre har altid gode undskyldninger og gode forklaringer om manglende ressourcer, eller at det er kulturen, som hindrer eksekveringen. Hvorfor er det sådan, og hvem af de to har egentlig ret? Svaret er ikke så simpelt.

Meget peger på at de mennesker, som har ambitioner, selvtillid, mod og evnen til at arbejde effektivt sammen med andre er bedst til at eksekvere. Vi møder fra tid til anden mønstereksempler på sådanne eksekverende ledere og medarbejdere, som desværre virker opgivende og udtrykker, at det er ”som at banke i en dyne” at gennemføre noget i virksomheden. Hvis du kan genkende dette, kan det være et symptom på, at organisationen ikke understøtter effektiv eksekvering!